Lone Tvede Sørensen

Healer, Coach og Zoneterapeut 

Jeg er theosishealer – uddannet af amerikaneren Poul Skorpen (Paul Skorpen om den nye tids spiritualitet og Sofia-Se link). Når jeg healer, samarbejder jeg med den guddommelige verden, med ærkeenglene og Sofia.
Sofia er den ny tids feminine aspekt af det guddommelige, hun står for kærlighed, styrke og visdom.

Desuden har jeg igennem 12 år været tilknyttet Den Gyldne Cirkel – et åndeligt uddannelsescenter – hvor jeg har taget flere uddannelser ved Asger Lorentsen.

Jeg har en NLP leder og formidlingsuddannelse, som jeg har brugt i mit tiårige forløb som supervisor og kursusholder for forskellige medarbejdergrupper udi medarbejderudvikling, samarbejde og kommunikation.

Stærkt inspireret af Rudolf Steiner har jeg, hos Foreningen Alma, deltaget i flere kurser og taget efteruddannelsen for behandlere i homøopati og glædes over denne blide og effektive måde at behandle på, som er fremragende i kombination med healing og zoneterapi.

Jeg er zoneterapeut og har gode erfaringer med zoneterapi til babyer – gerne suppleret med homøopati.

Derudover er jeg socialpædagog og cand. phil. i dansk og sprogpsykologi og har arbejdet indenfor begge fag i mange år.

På den måde, er jeg så heldig at kende til flere områder af livet. Det pædagogiske, det akademiske, det business prægede og den åndelige verden.

Det har i flere år været min drøm at skabe et sted med ro og nærvær, hvor jeg – i al ydmyghed – kan bruge det livet har lært mig til at inspirere og vejlede andre.